Ægte tæppers små sjove historier.
  Ægte tæpper gemmer på mange spændende historier, som de færreste tænker på i dagligdagen.
I min dagligdag er jeg stødt på mange af disse små historier, og har altid fanget mig selv i at blive hvirvlet ind i tanker om hvad der lå til grund for lige netop denne lille ting. Det er tilmed min erfaring at folk har ejet disse tæpper uden at være klar over disse små pudsigheder.
Jeg tror læseren forstår mig bedre, og hensigten med denne side, når De har læst et par eksempler :-)
/Samir Maktabi 		 
  Arbejdede knytteren fra højre mod venstre eller omvendt?
Nomadetæpper knyttes ikke efter et knyttekort, som er typisk for værkstedstæpperne.
Dette fremgår af dette billede, hvor man kan se at knytteren for det første begyndte at knytte mønsteret fra tæppets højre side, og at hun ikke havde dimensioneret mønsteret korrekt.
I nogle tæpper ser man dette i tæppets venstre side, hvorved man så kan udlede at knytteren sandsynligvis har været venstrehåndet.
Da hun er nået til hovedmotivet i tæppet, har hun måtte sande at det har været nødvendigt at presse ydre bibort lidt sammen.
Denne "fejl" fortæller os også at der er tale om et nomadetæppe/landsbytæppe.
Men er der så tale om en "fejl"....jamen det er der jo, for knytteren har kort og godt ikke været dygtig nok. MEN det er da også en charme, som netop fortæller at der er tale om et håndarbejde.
Det skal dog her nævnes at tæppets alder og kvalitet i forhold til områdets "standard" har betydning for om denne "fejl" ville trække ned på tæppets værdi.
(Privateje)
    Produktionsnummer ?                                                        (klik på billedet)
En kunde henvendte sig med et arvet tæppe, som han overvejede at skille sig af med.
Tæppet var "slasket og ikke særligt fint knyttet og Skifterettens ekspert havde vurderet tæppet til kr. 500,-".
Jeg pegede på dette "mønster" vist her til venstre, og spurgte ham om han var klar over at her var tale om et tal. Det var han slet ikke. Jeg oplyste ham at der stod 1328 med arabiske tal, hvis man altså lige så "mønsteret" på hovedet!
Ejeren udbrød: "Aha, altså tæppe nummer 1328 som knytteren har lavet!"

Jeg kunne så oplyse ham at der ikke var tale om et produktionsnummer, men en datering, og omregnet til den gregorianske kalender svarede dette til år 1910!
I et katalog fra Sotheby's kunne jeg vise ham et tilsvarende tæppe, hvor auktionsfirmaet havde vurderet tæppet til kr. 60.000,-.

Hvorfor tager jeg denne lille historie med: for det første for at gøre læseren opmærksom på at man skal se efter eventuelle dateringer eller signeringer i sit tæppe. Også selv om der er tale om en "slasket" tæppe. Men også for at gøre læseren opmærksom på at der altså er forskel på fagmand og fagmand, når det gælder en vurdering.
(Privateje)
       
    Spejlvendt datering, og tilmed på hovedet.                          (klik på billedet)
Dateringen af dette tæppe har to små sjove historier:
For det første er dateringen knyttet på hovedet, og for det andet er dateringen spejlvendt henover midten, og ikke blot knyttet to gange.

Hvorfor knytteren har knyttet dateringen på hovedet, kan man kun gisne om. En årsag kunne skyldes den faktor at mange gerne vil kigge på tæppet "oppe fra", idet man herved ser tæppets lyse side. (Dette ses oftest i silketæpper, som en planlagt at skulle kunne hænges på en væg).
En anden grund kan være at knytteren simpelthen ikke vidste hvad han/hun knyttede, altså har været analfabet, og derfor bare har knyttet ud fra det forelæg han/hun har fået fremlagt.
Normalt ses en datering indsat i biborterne, jf. eksemplet ovenfor.

Til venstre står der: 3331 og til højre: 1333.  De arabiske/persiske tal læses fra højre til venstre. Dette rigtige årstal 1333 giver cirka år 1915 A.D.
(Tæppet kan ses på Davids Samling, i København)
       
    Hvor blev resten af tæppet af ?
Ser man dette tæppe fra forsiden, får man indtryk af et harmonisk og helt tæppe, med pæne frynser og kanter.
Normalt er et tæppe bygget op af en ydre bibort, herefter en hovedbord, og derefter indre bibort. Og så kommer hovedmotivet.
Som det fremgår af dette foto så mangler dette tæppe sin ydre bibort. (Desuden har det pæne snoede frynser, skønt det skulle være over 100 år gammelt.)
Vender man tæppet om på bagsiden ser man også at tæppet har været repareret i hjørnet.

Man kan konkludere at tæppet har været lidt bredere og længere, minimum bredden på den indre bibort.

Her skal fagmanden så vurdere tæppets alder, samt udbudet af denne slags tæpper på verdensmarkedet, for at kunne skønne om denne vurdering er acceptabel. Naturligvis spiller også kvaliteten af reparationen ind.
(Privateje)
       
    En "prøvklud".
Dette tæppe havde jeg med, da jeg i 1993 lavede Godnatbilleder til DR-TV1.
Her er tale om en "waggeray".
Nogle nomadestammer gemmer og tester deres mønstre ved at tilføje dem i en waggeray.
For det første huskes mønstrenes igennem flere generationer.
For det andet kan man se effekten af mønsteret, og derved lettere forestille sig hvordan det vil se ud i det nye tæppe.
Endelig kan man måle sig frem til mønsterets indvirkning på størrelsen af det nye tæppe.

Også her er der tale om et "groft knyttet tæppe, som ikke kan være særligt fint"....jo, men til gengæld er der tale om et sjældent tæppe. Dette tæppe måler ca. 4½x 1½ meter, hvilket er atypisk for en waggeray. For det andet skiller nomaderne sig sjældent af med denne slags tæpper.
(Privateje)
       
    En skæv væv ?
Læg mærke til tæppets venstre side.
Her er ikke tale om en reparation, men nok et tæppe, der blev knyttet på en skæv væv.
Denne slags tæpper knyttes af primitive nomader, der rejser rundt. I forbindelse med en rejse, skulle tæppet/væven pakkes ned, for at blive sat op igen, det næste sted man slog lejr.

Det kan dog også skyldes noget helt andet: Lad os nu antage at knytteren er lidt uerfaren, måske lidt doven, eller måske ikke har gidet flytte sig, så hun hele tiden sad lige ud for det område hun knyttede. Kort og godt så er hendes arbejde presset lidt mere sammen i venstre side. Det er måske en ½ millimeter i begyndelsen, men efter en meters tæppe bliver dette pludselig til meget.
Man kan også, med en smule forsigtighed, udlede at knytteren har været venstrehåndet. Dette udleder jeg bl.a. af den hvide hovedborts nederste venstre hjørne. Læg mærke til hvordan der her er en perfekt stjerne, samt at overgangen til højre og opad også er perfekte stjerner. Ser De i modsatte hjørne, ser De en halv stjerne.
Når knytteren har skulle banke knuderne sammen, har hun lagt flere kræfter i venstre side end højre side, hvorved knuderne her er blevet banket tættere sammen.
Af og til ser man at knytteren har forsøgt at rette op på mønsteret, ved at indsætte en "kile" i mønsteret. Dette kan som regel ses på tæppets bagside.
(Tæppet kan ses på Davids Samling, i København)
       
    Ups, væven var pludselig ikke længere.
Knytteren af dette tæppe benyttede en fast væv, dvs. en væv, der ikke kan gøres længere. Denne slagstæpper knyttes uden brug af et knytte kort.
Knytteren begyndte forneden - i venstre side. Det blev til een - to og tre fine romber, men her blev hun klar over at der ikke blev plads til den fjerde rombe i samme størrelse som de øvrige tre. Jamen så laver man da bare en mindre rombe.
Her er naturligvis tale om sjusk, men igen betragtes dette som en charme og et bevis for at der er tale om håndarbejde.
(Tæppet kan ses på Davids Samling, i København)
       
    Så gad hun ikke mere :-)
Langt om længe blev knytteren færdigt med dette tæppe.
Af mønsteret kan man udlede at knytteren knytter fra højre mod venstre.
Og hvorfor går det så lige galt i dette hjørne?
 Det kan man naturligvis kun gisne om, og mit bud må være: dovenskab.
(Privateje)
       
   
En løve med 6 ben. (klik på billedet)
Dette foto skulle være en gengivelse af løven, som indgår i Shah familiens monogram, mv.
Klik på billedet og se en skitse af løven. Bemærk at det ene ben holder sværdet.

Jeg kan ikke give Dem en forklaring på de 2 ekstra ben, andet end at knytteren må have sovet i timen :-)
Man kan vist roligt tale om et specielt kendetegn for dette tæppe.
Ejeren af tæppet havde aldrig lagt mærke til denne sjove fejl, før jeg påpegede det.
(Privateje)
       
    Hvor stort er dette tæppe ?    

Jeg har medtaget dette tæppe her, fordi det relaterer til en spændende vurderingssag jeg var med til.
Normalt får jeg kun forelagt et foto, som dette til højre, og skal på den baggrund vurdere tæppet.

Før musen over billedet og se den rigtige størrelse.
Det er vigtigt for en fagmand at få flere data om et tæppe, for at fagmanden kan vurdere tæppet korrekt.
Foto er godt, men der bør være en fagmands vurdering sammen med dette.
       
      Inskriptioner kan gemme på spændende historier.    (klik på billedet)
Denne inskription fortæller os at tæppet er bestilt af firmaet Ziegler i år 1305 (ca. 1887 AD)
Firmaet Ziegler var oprindeligt fra Schweiz, men havde hovedsæde i Manchester i England. I 1883 etablerede firmaet sig, som et af de første europæiske firmaer i Persien, i byen Sultanabad (i dag Arak, Iran). Hensigten var at få produceret egne designes til markederne i Europa og Amerika.
Firmaet byggede egne værksteder samt væve, og ansatte områdets bedste knyttere. Mønstrene var specielt designet så de passede til datidens europæiske marked. Mønstrene var typisk ”all-over” blomstermotiver i sarte pastelfarver.
Firmaet havde stor betydning for tæppeproduktionen i Sultanabad, og disse tæppers renomme siden hen. Eftertidens tæpper fra Tabriz, Mahal og Sultanabad, hvis mønstre og farver har hentet inspiration fra Zieglers tæpper, betegnes stadigvæk som ”Ziegler tæpper”.
Ziegler eksporterede tæpper helt op til 1. verdenskrig.

Sir Edward Cecil Guinness dekorerede i 1894 Elveden Hall med mindst 23 Zieglertæpper, i forbindelse med et royalt besøg af Prinsen af Wales. Samlingen var, indtil salget i 1994, dens største og fornemste samling af Zieglertæpper.
(Tæppet kan ses på Amalienborg Museet i København, hvor det pryder Dronning Louises dagligstue. Muligvis en gave til kongeparrets guldbryllup i 1892))
       

Ovenstående tolkninger står helt for egen regning, men er baseret på mange års studier, erfaringer, rejser og tusinder og atter tusinder af tæppet.
Send mig gerne et billede af Deres tæppe, hvis De mener der gemmer sig en sjov historie :-)